Mindsket brændstofforbrug
Atego

Mindsket brændstofforbrug

Gå aldrig på kompromis. Heller ikke med forbruget.

Med Atego har du adgang til biler, der udnytter brændstoffet yderst effektivt. For jo lavere brændstofforbruget er, desto lavere er de samlede omkostninger.

For at skabe mindre luftmodstand er Ategos design blevet optimeret ned i mindste detalje. Fra stødfangeren over vindledehjørnerne og videre til taget – det hele bidrager til en lav luftmodstand og dermed til et lavere forbrug. Og også aerodynamiske monteringsdele som ekstraudstyr kan sænke forbruget.

Fordele kort og godt.

  • Brændstofbesparende, pålidelige Euro VI-motorer
  • Højtryksindsprøjtning med et indsprøjtningstryk på op til 2400 bar
  • Forbrugsoptimerede sekundære forbrugere
  • Skifteautomatik PowerShift 3 med indsatsoptimerede kørselsprogrammer som standardudstyr
  • Effektiv kraftoverførsel via forbrugsoptimerede drivlinekonfigurationer
  • Optimeret aerodynamik

Atego er som standard udstyret med køreprogrammet economy. Det indeholder forskellige kørefunktioner, der giver mulighed for en præcis og simpel manøvrering samt en brændstofbesparende køremåde i praktisk talt enhver køresituation. Det er desuden muligt at vælge køreprogrammet power som ekstraudstyr.

Fleetboard tilbyder individuelle telematikløsninger for at øge biludnyttelsen og effektiviteten i din vognpark til det maksimale. På den måde har du styr på det hele – hele tiden og overalt. Grundlaget for dette er bilcomputeren Truck Data Center, der kan bestilles fra fabrikken.

Motorydelsesvarianter. Ategos økonomiske Euro VI-motorer fås i to slagvolumenklasser og med syv ydelsestrin fra 156 hk (115 kW) op til 299 hk (220 kW).

Alle Euro VI-motorer er kendetegnede ved et lavt forbrug. I de 4- og 6-cylindrede rækkemotorer sørger eksempelvis indsprøjtningen med et indsprøjtningstryk på op til 2400 bar og den afkølede udstødningstilbageføring for et lavt forbrug og forbrænding med et lavt niveau af sodpartikler.

For en effektiv kraftoverførsel fra motor til vej kan der vælges mellem forskellige 6-, 8- og 9-trins gearkasser samt brændstofbesparende hypoidaksler med et bredt udvalg af bagakseludvekslinger. Også den standardmæssige gearskifteautomatik PowerShift 3 sikrer en høj effektivitet: Med den optimerede gearskiftestrategi og indsatsorienterede køreprogrammer giver den mulighed for en suveræn og forudseende køremåde i nærmest enhver køresituation.

Opad