Udstyrspakker
Unimog-redskabsbærer

Udstyrspakker

Attraktivt ekstraudstyr til pakkepris.

Unimog til påmonteret udstyr har en hel del med hjemmefra som standard, så den er perfekt udstyret til din brug. Der er også mange andre muligheder for at skræddersy din Unimog individuelt, så den passer lige netop til dine behov. Men vi giver også mulighed for mere udstyr for færre penge.

Hvordan kan det lade sig gøre?
Det kan det takket være disse tre attraktive udstyrspakker. Ved at sætte passende ekstraudstyr sammen, opnår du som kunde samlet set en yderst attraktiv pris.

Vi tilbyder disse tre valgfrie udstyrspakker til din Unimog. Bestil nu, og få den billige pakkepris.

Vinterpakken, man ikke kan være kold overfor.

Denne pakke inkluderer et varmtvandsbaseret varmesystem samt elopvarmet forrude – en yderligere sikkerhedsfaktor ved frosttemperaturer. Takket være det luftaffjedrede fjerdersæde med indbygget sædevarme er det behageligt, varmt og komfortabelt for føreren. Holderen til betjeningsenheden samt diverse stikdåser i og på køretøjet sørger for en sikker betjening og strømforsyning til professionelt vinterudstyr, og den forstærkede generator sikrer pålidelig forsyning af strøm til batteriet, også i forbindelse med et forøget strømforbrug fra tilkoblet udstyr. Hvis køretøjet står stille i længere tid, beskytter hovedafbryderen batteriet mod fuld afladning.

Content equipment kits icons winter package
Content equipment kits winter package

Udstyr:

  • Klar forrude, med indbygget varme
  • Ekstra varmtvandsbaseret varmesystem, førerhus og motor
  • Luftaffjedret fjedersæde med sædevarme til fører
  • Universalholder til betjeningsdelen
  • Generator, 28 V/150 A
  • Universel elektrisk grænseflade i henhold til EN 16330
  • Stikdåse foran 24 V, 7-polet
  • Kontinuerlige stikdåser 12 V (C3), 12 V og 24 V midterkonsol
  • Stikdåse 24 V/25 A i førerhus med C3-signal
  • Batterihovedafbryder på batterikassen

Med sikkerhedspakken er du på den sikre side.

For at sikre fremragende udsyn selv under vanskelige betingelser omfatter sikkerhedspakken et kamerasystem med front- og bakkamera, bakalarm samt det store kombiinstrument, der er 12,7 cm diagonalt med skærm og videofunktion. Den udvendige solskærm ser ikke bare godt ud, den sørger også for blændfri kørsel, selv ved lavtstående sol. Centrallåsesystem med radiofjernbetjening, aktivkulfilter, dækpåfyldningsslange med manometer, advarselsindikator for hydraulikolieniveau samt forbindingstaske, advarselstrekant og advarselslampe sørger desuden for ekstra sikkerhed for fører og køretøj.

Content equipment kits icons safety package
Content equipment kits safety package

Udstyr:

  • Monitor, til kamerasystem
  • Bakkamera
  • frontkamera
  • Aktivkulfilter
  • Bakadvarselssystem
  • Solskærm udvendig, transparent
  • Låsesystem med centrallåsesystem
  • Indikator for lavt brændstofniveau, hydraulikolie
  • Kombiinstrument, 12,7 cm, med videofunktion
  • Advarselstrekant og advarselslampe
  • Forbindingstaske
  • Dækpåfyldningsslange med manometer

Lyspakken skærer igennem alt.

Pakken indeholder bi-xenonforlygter med LED-kørelys og et forlygtesprinkleranlæg, LED-arbejdsforlygter på førerhuset foroven, ekstra, højdeindstillelige LED-forlygter på A-stolpen samt halogen-tågeforlygter og ekstra LED-fjernlys på tagbøjlen.

Content equipment kits icons light package
Content equipment kits light package

Udstyr:

  • Bi-xenonforlygter, LED-kørelys
  • Forlygtesprinkleranlæg
  • Ekstra LED-forlygter, højdeindstillelige, A-stolpe
  • Ekstra LED-fjernlys, med tagbøjle
  • LED-arbejdslygte, førerhusbagvæg, foroven
  • Tågeforlygter, halogen
Opad