Continue the legacy

Hun er kvinden bag det store speditionsfirma Fritz Fels: Nadine Beck er barnebarn af den opfindsomme Fritz Fels junior og oldebarn af firmaets grundlægger. Da hendes far dør uventet, står det med det samme klart for hende: “Nu er det op til mig at stå i spidsen for vores virksomhed.” Også selv om hun i første omgang slet ikke havde tænkt sig at blive chef for et speditionsfirma indenfor flytning, virksomhedsflytninger og transport af maskiner …

90

medarbejdere er ansat i virksomheden i Heidelberg.

Content fels continue the legacy 01

Thomas og Nadine Beck.

Pludselig at stå i spidsen for en virksomhed med 90 medarbejdere fra den ene dag til den anden – hvordan klarer man det?
Det er ligesom at lære at svømme i koldt vand: Det skal gå hurtigt! Og samtidig skal man bevare roen, tage fat på det vigtigste først og langsomt arbejde sig igennem resten. Det var rigtig svært at klare på én gang. Men jeg har et team, der tager ansvar og støtter mig i alt, hvad jeg gør.

Blev du straks accepteret som chef?
Ja, det blev jeg faktisk. Men jeg måtte også arbejde hårdt for at vinde mine medarbejderes tillid. Mange husker mig stadig fra dengang, jeg var baby, eller de har kørt fejemaskine med mig, da jeg var lille. Jeg er vokset op her, men har ellers ikke haft så meget at gøre med branchen. OK, jeg har godt nok allerede arbejdet aktivt i firmaet i to år, men at jeg pludselig blev chef, var en stor forandring.

Fortryder du din beslutning?
Som lille pige havde jeg en drøm om at blive dyrlæge. Efter studierne arbejdede jeg i andre firmaer, og først efter min søns fødsel trådte jeg ind i vores familievirksomhed. Da min far så pludselig døde, stod det mig klart med det samme: Der har været tre generationer før mig, og det smider jeg ikke væk!

“Der er tre generationer før mig! Sådan noget smider man ikke bare væk!”

Nadine Beck, direktør for Fritz Fels GmbH Fachspedition i Heidelberg

Du er faktisk trådt ind i en arvefølge …
Ja, vi har faktisk allerede fået flyttet en hel del. Det var en milepæl, synes jeg, da vi flyttede den tyske Forbundsdag fra Bonn til Berlin i 1999. Dengang stod min far i spidsen for det sammen med et par andre firmaer. Vi var fuldt beskæftiget med projektet i flere måneder. Dengang var jeg otte år gammel, og jeg kender kun til det, ud fra hvad jeg har fået fortalt samt ud fra fotografier. Men det er vigtigt for mig, at jeg ikke bare hviler på alt det, de tidligere generationer har opnået.

Hvordan har du tænkt dig at føre virksomheden ind i fremtiden?
Jeg er helt overbevist om, at man ikke skal stå stille men i stedet hele tiden prøve at udvikle og implementere nye ideer. To eksempler: Igennem de seneste to år har vi udbudt transport af køretøjer. Og vi kører med elopvarmede sættevogne, som vi selv har opfundet. I øjeblikket er vores interne fokus på at blive endnu mere digitale. I vores branche, og specielt inden for møbelspedition, arbejder vi jo stadig meget papirbaseret og er faktisk i det hele taget meget old school. Så der er masser at tage fat på!

Content fels continue the legacy 02

Flytning af Forbundsdagen i 1999. Fritz Fels GmbH Fachspedition var med.

Fotos: Fritz Fels GmbH Fachspedition, Henrik Morlock

Opad