En skibsmodel holder flyttedag: en oplagt sag for speditionsfirmaet Hasenkamp – firmaet fra Köln er nemlig eksperter i kunst og unika – og i Atego.
Transport Magazine
Kraft og erfaring.
Skibsmodellen “Bremen IV” finder en ny havn.
Skibstransport.
Der fandtes næppe et mere eftertragtet trofæ end det såkaldte blå bånd, dengang de store passagerskibe herskede: Hvis man kunne sætte en ny hastighedsrekord mellem Europa og New York, vandt man denne udmærkelse. Og dermed anerkendelse og kunder. Det gjorde for eksempel “Bremen IV” fra Lloyd i Nordtyskland i 1929. Efter bare fire dage på havet kunne passagererne fra Wilhelmshaven gå fra borde i New York. I dag ca. 90 år senere tager det kun fire timer for en model af skibet at skifte adresse fra ét museum i Bremen til et andet. Det sørger speditionsfirmaet Hasenkamp for – firmaet har nemlig specialiseret sig i transport af kunst i enhver afskygning.
4
dage brugte “Bremen IV” i 1929 på at komme fra Wilhelmshaven til New York – det var ny rekord.
Hasenkamp har prøvet det meste: lige fra tonstunge marmorstatuer og komplicerede flytninger af store samlinger – eksempelvis en flytning fra Louvre i Paris til museets pendant i Abu Dhabi i 2017 – til flytning af hele myndigheder, it‑systemer, laboratorier og arkiver. Det er kan ikke sammenlignes med en almindelig transport. Og det har gjort speditionsfirmaet globalt kendt inden for kunst‑ og museumsverdenen.
Det var netop denne erfaring, der var brug for i Bremen, hvor “Bremen IV” skulle flytte lokation. Da Hasenkamp fik ordren, var det kun de overordnede rammer, der var defineret. “Det var ingen, der kunne fortælle os, hvor meget det knap fire meter lange skib vejede, om det var hult eller massivt, eller hvor skrøbeligt det var”, fortæller Anton Sindilj. “Og ingen vidste, hvornår og hvordan det sidst var blevet flyttet.” Sindilj er en ud af i alt otte kunstansvarlige hos Hasenkamp. Hans job er at vurdere alle potentielle risici for at sikre, at objektet kommer sikkert frem.
Er det hult eller massivt?
Sindilj inspicerede museets trappeopgange nøje, talte trinene og målte hjørner og døråbninger op. Om skibet vejede 50 eller flere hundrede kilo, fandt han aldrig ud af. Til sidst valgte fagmanden at indsætte seks bærere og en Mercedes‑Benz Atego.
På morgenen for transporten dukker også Arno Büchel og Steffen Säwe op i deres Atego. De to er et fast sammentømret team. “Hos os er der altid to i førerhuset”, fortæller Büchel. “Vores opbygning inkluderer klimaanlæg, en luftaffjedning på 12 bar og et alarmsystem. Alt for kunsten.” Denne gang medbragte de en transportkasse, der var fremstillet i firmaets eget snedkerværksted. “Der fremstiller vi alt: lige fra simple beskyttelsesemballager til brandsikre klimabokse.”
Resten af hjælperne støder til i personbiler. Mændene er rejst ind fra Køln, hvor Hasenkamps hovedkvarter ligger. Alene i Tyskland har virksomheden 13 afdelinger, og i Europa yderligere 19. Hertil kommer yderligere fem afdelinger i Asien og Mellemøsten.
“Atego er udstyret med klimaanlæg, luftaffjedring og alarmsystem. Alt for kunsten.”
Fra Alexandria til Hildesheim.
Siden etableringen i 1903 har Hasenkamp været ejet af familien. Thomas Schneider er femte generation i firmaet. “Som helt ung fik jeg lov til at give en hånd med under transport af terrakottahæren i Xian”, husker han. “Jeg har været med til at transportere utroligt spændende ting, lige fra årtusindgamle fund fra sunkne byer ved Alexandria til Bernwardsøjlen i domkirken i Hildesheim. Så får man allerede tidligt en fornemmelse af den uerstattelige værdi, kunst repræsenterer. Derfor bliver alle vores 70 chauffører i Köln også videreuddannet til Art Technician.”
I Bremen bliver seks af disse transportspecialister budt velkommen af museernes ansvarlige, og så går de i gang. Mændene har mørkeblå pullovere og hvide stofhandsker på. Skibet bliver omhyggeligt gjort klar til transporten og fastspændes med bælter.
100
kilo vejer selve transportkassen. Selve skibsmodellen mere end 150.
Forhindringsløb på 60 trappetrin.
Første etape er stueetagen, hvor trækassen venter på dem. Men inden da skal 60 trappetrin og en snæver trappeopgang forceres. Når der bliver løftet, bliver der åndet ud – længe og dybt. “Den vejer nok mellem 150 og 200 kilo”, anslår Anton Sindilj. Så det var en god beslutning at indregne seks personer. Holdet arbejder sig frem trin for trin. “Stop! Tilbage! Sæt den ned!” Kommandoerne flyver gennem luften, og alt kører som en maskine. Skibet ender sikkert i sin træhavn.
“Medregnet kassen vejer konstruktionen lige 100 kilo ekstra.”
Mens skibet bliver beskyttet med puder, bobleplast og remme, bliver den manøvredygtige Atego kørt helt tæt hen på museets dør. Omladningen til kasseopbygningen er ren barnemad. Men en tung én af slagsen. “Når kassen regnes med, vejer konstruktionen lige 100 kilo mere”, pruster Sindilj.
Og så bevæger transporteksperten Atego sig takket være luftaffjedringen sikkert og komfortabelt – både for mandskab og fragt – gennem bytrafikken i Bremen.
I kunstens tjeneste.
Specialuddannede chauffører.
Alle chauffører hos Hasenkamp bliver videreuddannet til Art Technician i firmaets eget uddannelsescenter. Af forsikringsmæssige årsager er der altid to chauffører i lastbilen, og de overnatter på rastepladserne sammen med lasten. De holder kun pause, når de er i deres egne afdelinger eller hos virksomheder, de samarbejder med.
Speciallastbiler.
Lastbilflåden til transport af kunst‑ og kulturgenstande i Köln består af ca. 100 lastbiler, hvoraf ca. halvdelen er fra Mercedes‑Benz. Alle køretøjerne – især Actros og Atego – er udstyret med klima‑ og varmesystem i lastrummet og er desuden luftaffjedret og har indbygget GPS‑sporing. Som standard er der også installeret alarmsikring og en nødkontakt til lydløs alarm.
Speciallagre.
Hasenkamp råder over egne lagerfaciliteter over hele Europa. Alene i hovedkvarteret i Köln er der for eksempel 18.000 kvadratmeter klimareguleret område til rådighed med højt sikkerhedsniveau, bevægelsessensorer og et udbygget adgangskontrolsystem.
Specialværksted.
Hasenkamp har ansat snedkere, smede, svejsere og restauratorer til at fremstille de skræddersyede emballager. Fraunhofer‑instituttet og TÜV i Rheinland tester regelmæssigt virksomhedens prototyper.
Efter knap fire timer står skibet sikkert på sin nye plads. Mod bagbord skinner navnet »Bremen IV« i sollyset, der falder ind gennem ruden. Masten i filigran er helt intakt. De gyldne snore, der skal imitere reb og skibstov, er stadig på deres rette plads og er også helt uskadte. Mændene smiler og er godt tilfreds. Hasenkamp har igen levet op til sit motto. “Det bedste, der kan hænde kunst, er… ingenting!”
Fotos: Sebastian Vollmert