I 1982 beretter “Mercedes‑Benz Transport”: “Nordamerika er det største marked for erhvervskøretøjer i verden, og netop her gør Daimler‑Benz AG i de seneste år en større indsats for også at gøre sig gældende i denne del af verden som den vigtigste producent af tunge lastbiler.” Og: “Driftsforholdene er lige så forskellige, som USA er et stort land. Mens de mellemtunge Mercedes‑Benz‑lastbiler er ideelle til distributionssektoren, anvendes de voluminøse, tunge amerikanske lastbiler til langturskørsel.” Dette sker i form af Freightliner Trucks – dette mærke opkøbte Daimler‑Benz AG sidste år.

Det er et væddeløb med tiden, når førerne på metalfabrikken Olsberg i Essen tager ud på deres tur til Kassel. På lastfladen på deres Mercedes‑Benz 2632 6×4: fire kogekar med flydende aluminium, som ikke må afkøles til under smeltepunktet under den 3,5 time lange køretur. Chaufførerne er afslappede. De “værdsætter pålideligheden, den nemme håndtering af køretøjet, […] den fremragende motorydelse, som også overvinder lange stigninger uden problemer”, fortæller redaktionen. En særlig form for udstyr har dengang helt sikkert også beroliget nerverne: Om bord var der altid en biltelefon, der kunne advare førerne om trafikale forhindringer, omkørsel og andre mulige forstyrrelser.

Mercedes‑Benz 3328/8×4/4. For kendere en imponerende forkortelse, der tydeliggør det hele: Her drejer det sig først og fremmest om eksportkøretøjer, for med en tilladt totalvægt på op til 35 tons er kørsel i Tyskland kun tilladt med en dispensation. “I andre lande kan køretøjer med fire aksler med en tilladt totalvægt på op til 35 t derimod anvendes særligt rentabelt, f.eks. som tippeladskøretøjer eller containerkøretøjer. Færdiggørelsen sker under Daimler‑Benz AG’s ansvar hos det schweiziske FBW‑Fahrzeug AG i Wetzikon, Schweiz”, beretter redaktionen. Der anvendes en 206 kW‑motor med Ecosplit‑gearkasse (16 synkroniserede, fremadgående gear). Redaktørerne er overbeviste om succesen: “Med den nye 3328/8×4/4 tilbydes virksomheder erhvervskøretøjer, som på grund af deres mange anvendelsesmuligheder sikkert vil blive mødt med en særlig interesse.”

Forbedring af rentabiliteten var også et vigtigt emne i 1982: “Med de stadigt stigende brændstofomkostninger er det et presserende behov at udnytte lastbilen som transportmiddel endnu mere optimalt”, skriver redaktionen. For omfangsrigt gods og paller opstår der således i samarbejde med opbygningsproducenterne originale løsninger såsom sovekabine over rattet eller nye koblinger til anhængerne.

Således lød titlen på en reportage om et vandkraftværk ved Itaipu‑dæmningen, der er bygget og drevet af Brasilien og Paraguay i fællesskab. Et monumentalt bygningsværk, der stadig sætter rekorder: I 2016 blev der her produceret mere end 103 TWh el. Det er mere, end noget andet anlæg kan producere. Elproduktionen dækker 75 % af det paraguyanske forbrug plus 17 % af det brasilianske behov.

Dæmningen er 225 meter høj og inklusive jord‑ og stendæmninger syv kilometer lang, og turbinerne er beregnet til en vandgennemstrømning på 70.000 kubikmeter pr. sekund. Mindst 31 millioner kubikmeter udgravet klippemateriale skulle flyttes under byggefasen. “Forsyningen af byggepladsen sker for størstedelens vedkommende via lastbilstransport ved hjælp af et godt udbygget vejnet”, skriver redaktionen. “Omkring 300 lastbiler fra Mercedes‑Benz do Brasil ydede fra starten det umulige. Alene omfanget af byggestål til byggeriet udgør ca. 220.000 tons, og den månedlige efterspørgsel lå på næsten 10.000 tons. […] Det fascinerende ved Itaipu er dog ikke kun størrelsen, men også den præcision og punktlighed, der er arbejdet med her.”

En absurd idé? Lige meget! Fem schweizere lod sig ikke afskrække: Deres bidrag til et stort, tysk TV‑show var følgende: “Vi vil godt vædde på, at der ikke går nogen glas i stykker, hvis vi stiller en lastbil med en vægt på næsten ni tons oven på disse!” De fandt en partner i Mercedes‑Benz Hagen‑afdelingen, som stillede en 1628 og en hal til rådighed til forberedelsen. Så skulle forberedelserne stå deres prøve live på tv: “Den afgørende faktor var en meget præcis, jævn sænkning af hydraulikstemplerne for at opnå en afbalanceret, statisk belastning fra den første berøring mellem glas og dæk.” Et eksperiment, der ikke anbefales til efterligning. Men: De vandt væddemålet!