Kan eActros 600 overbevise en ægte trucker?
Virksomheden Logistik Schmitt satser på den nye eActros 600. Men kan virksomheden også overbevise sine inkarnerede førere om fordelene ved den nye eTruck?
Er det overhovedet muligt at drive en vognpark på 80 % el? Firmaet Logistik Schmitt fra Bietigheim siger: Ja. Derfor står virksomheden, som er testpartner for Mercedes-Benz Trucks, hver dag over for nye udfordringer inden for elektromobilitet, lige fra infrastruktur og omkostninger til førernes skepsis. Og den er ret stor.
Er eActros 600 lige så god som en diesellastbil?
Der er for få ladestationer, aktionsradius er for lille, og kørefornemmelsen er ganske enkelt ikke på højde med en ægte diesellastbil – førerne har mange bekymringer. En batteridrevet lastbil er simpelthen ikke det samme som en rigtig diesellastbil. Den kan man lugte, høre og mærke – og mange synes, netop dét er en stor del af fornøjelsen ved at køre lastbil. Derfor håber virksomheden også, at et kørekursus i den nye eActros 600 vil være med til at overbevise selv de mest inkarnerede dieselfans om fordelene ved den nye teknologi. Stemningen inden første tur er forventningsfuld, men også skeptisk. Mange spørger sig selv, om eActros 600 virkelig er fremtiden. De fleste tænker: Nej.
- 1
- 2
- 3
- 4
Mindre støj, mere power
Efter kurset er stemningen afslappet men også spændt, for eActros 600 bød på et par overraskelser. Den første var aktionsradius. Den er nemlig i en eActros 600 reelle 500* kilometer uden opladning, så man kommer virkelig langt. Og da Logistik Schmitt har opbygget egne strømforsyningsanlæg på sine lokationer, behøver ingen at bekymre sig om gennemførelse af turene. Førerne er først og fremmest overraskede over, hvor stille der er i førerkabinen. Og endnu mere overraskende er det, at de kan lide det. De finder kørslen i en eActros meget mere afslappende og savner ikke den velkendte brummen under sædet så meget, som de havde forestillet sig. Tværtimod – der er en del, der slet ikke har lyst til at stige ud igen! Alle synes, at det bedste er den kraftfulde kørefornemmelse. For selvom der er dejligt tyst i førerkabinen, sørger drivsystemet i eActros 600 for ekstra power på op til 600 kW (ca. 815 hk)
- 1
- 2
- 3
Der er ikke nogen vej tilbage
Nogle førere er efter kurset så begejstrede for eActros 600, at de slet ikke har lyst til at komme tilbage til diesel. En af førerne har oven i købet fået flyttet sin ferie, så han er sikker på at kunne køre i den nye eTruck. Hvad førerne hos Logistik Schmitt ellers har at sige om eActros 600, kan du se, hvis du klikker på videoen.
Er du interesseret i at høre om flere erfaringer? I den nye serie "Electrified" kan du få mere at vide om, hvordan Logistik Smitt klarer udfordringerne i forbindelse med elektromobilitet og sammen med os former fremtidens transport. Du kan streame den nu!
* Den anslåede aktionsradius er et resultat af interne simuleringer og realistiske køretests. Den reelle aktionsradius kan afvige fra den anslåede aktionsradius som følge af mange forskellige faktorer såsom topografi, vejrforhold, hastighed, forkonditionering, sekundære forbrugere, individuelle køretøjskonfigurationer samt kørestil.