Optimer driften.
Transport Magazine

Optimer driften.

Den digitale serviceportefølje til eActros.

Overvågning og analyse: Rundt om eActros tilbyder Fleetboard en hel portefølje af digitale tjenester. Specialisten i e‑køretøjer, Mariyah Janjua, forklarer hvordan tjenesterne virker.

Mariyah Janjua, kodeordet er Fleetboard. Hvad tilbyder telematiktjenesterne førerne og vognmændene?
Fleetboard stiller de nødvendige værktøjer til rådighed for virksomheder, flådeansvarlige og førere, så de kan anvende deres køretøjer optimalt. I Fleetboard Portal har vi tilpasset tjenesterne “Mapping”, “Logbook” og “Mercedes‑Benz Uptime” og nyudviklet “Charge Management”: En speciel serviceydelse til e‑køretøjer, som gør hele opladningsprocessen transparent.

Charge Management hjælper inden turen, mapping og Mercedes‑Benz Uptime under turen og den digitale kørebog Logbook efter turen.

Content eActros fleetboard 01

Optimering af eActros med ét blik: E‑køretøjsspecialist Mariyah Janjua.

Content eActros fleetboard 02

Overblik over alle køretøjsdata: Fleetboard Logbook.

Content eActros fleetboard 03

Takket være den overskuelige grænseflade er det muligt hurtigt at skifte mellem tjenesterne.

Content eActros fleetboard 04

Det er også muligt at nulstille ladestanderen på afstand, hvis det er nødvendigt.

Hvad er fordelene ved tjenesten Charge Management?
Vi har udviklet Charge Management for at tilbyde vores kunder fuld gennemsigtighed i forbindelse med deres opladningsprocesser. Kunden kan se, hvilke former for opladning der har fundet sted eller er ved at finde sted. Den modtager oplysninger i realtid om batteriets tilstand, opladningstid og energiforbrug. På samme måde rapporteres fejl under opladning.

Desuden kan kunden kontrollere ladeeffekten, hvis det passer med kravene til ruten. Et eksempel: Hvis strømmen er billig om natten, bliver der primært opladet om natten, og en ladebremse aktiveres om dagen grundet den dyrere strøm. Derudover kan kunden fjernstyre sin ladestander helt ned til det enkelte stik.

eActros er undervejs: Tilbyder Fleetboard også hjælp på turen?
Via tjenesten Mapping kan medarbejdere i back office reagere i realtid på det, der sker på vejen. Et kort viser, hvor bilen befinder sig, om den er parkeret eller bliver opladet, samt specifikke e‑køretøjsdetaljer, f.eks. den præcise batteritilstand og den resterende rækkevidde.

Vi har tilpasset Mercedes‑Benz Uptime specielt til eActros. Ligesom tilfældet er for forbrændingsmotoren sendes og diagnosticeres alle vigtige køretøjsdata løbende. På den måde er det nemmere at planlægge værkstedsbesøg i forbindelse med service og vedligeholdelse, så man undgår driftsafbrydelser.

Content eActros fleetboard 05

Bilens position, hastighed og batteritilstand kan vises til enhver tid: Fleetboard Mapping.

Content eActros fleetboard 06

Bilens position, hastighed og batteritilstand kan vises til enhver tid: Fleetboard Mapping.

Content eActros fleetboard 07

“Disponenten modtager et fuldt datasæt til køretøjet hvert 30. sekund.”

Mariyah Janjua, specialist i e‑køretøjer hos Fleetboard
EActros Fleetboard Chart

Hvor ofte opdateres køretøjets data?
Hvert 30. sekund modtager den flådeansvarlige en komplet dataopdatering vedrørende køretøjet. Det er især praktisk, når man tænker på, hvordan eActros bruges: På vejene sker der ulykker, der er vejarbejde, eller der opstår køer. Med de rigtige værktøjer kan disponenten reagere i realtid og træffe den rette beslutning om den videre del af strækningen.

Og hvad med analysemulighederne?
Efter turen viser tjenesten Logbook den flådeansvarlige alle turens detaljer. F.eks. batteriets tilstand i en bestemt periode, køretøjets vægt, inde‑ og udetemperaturen … altså alle faktorer, der påvirker batteriets tilstand og dermed også rækkevidden. Målet er, at den flådeansvarlige og disponenten kan udnytte køretøjernes potentiale fuldt ud.

Får føreren også hjælp?
For os var det vigtigt at gøre det muligt for føreren at forbedre sin kørestil. Altså at køre sikrere og mere effektivt. Det hjælper Fleetboard ECO‑Support med. Føreren modtager oplysninger i realtid, f.eks. om optimeret anvendelse af konstantbremsen, så køretøjet kan genindvinde energi. Efter turen kan der desuden hentes en oversigt over “ECO‑Score”, opdelt på “Acceleration”, “Bremsning”, “Friløb” og “Jævn kørsel”.

Med vores Fleetboard-tjenester ønsker vi at hjælpe alle ‑virksomhedsejere, disponenter og førere – ved at stille den bedst mulige hjælp til rådighed.

Content eActros fleetboard 08

ECO‑Support giver føreren mulighed for en mere effektiv og sikker kørestil.

Content eActros fleetboard 09

ECO‑Support giver føreren mulighed for en mere effektiv og sikker kørestil.

Content eActros fleetboard 10

Fotos & video: Jan Potente

Opad