Power og effektivitet.
Transport Magazine

Power og effektivitet.

Det skal man vide om den nye OM 471.

I tredje generation af OM 471 har udviklerne gjort et stort stykke arbejde: Et markant reduceret forbrug går hånd i hånd med endnu større køredynamik.

Et italiensk ordsprog lyder: Godt er godt, så længe der ikke findes noget bedre. Et godt eksempel på det er tredje generation af OM 471 til Actros og Arocs, en vigtig motortypeserie, som Mercedes‑Benz formår at løfte op på et helt nyt niveau. Op til fire procent mere økonomisk, mere dynamisk, endnu renere og med skræddersyede turboladere og ny gearskifteautomatik – “Transport” præsenterer alle de vigtigste nyheder.

Hotspot module

Lavere forbrug

Takket være optimeringer i stempelgeometri, indsprøjtningsdyse og andre parametre er det maksimale tændingstryk i den nye motor øget til 250 bar. Resultatet er – sammen med andre tiltag – et op til 4 procent lavere forbrug.

Ny turbolader

Den forbrugsoptimerede variant er beregnet til langturskørsel og til motorer med en ydelse på op til 350 kW. Den ydelsesoptimerede variant er beregnet til motorer op til 390 kW og er designet til tung last og entreprenørkørsel, hvor den høje motorbremsekraft er særlig vigtig. Også disse motorer i den nye typeserie nyder godt af de tiltag, der er foretaget indvendigt i motoren med henblik på sænkning af forbruget.

Lavere emission

Den komplet reviderede udstødningsefterbehandling optimerer kvælstofilte-balancen med en lang række tiltag. Det lavere forbrug resulterer også direkte i færre emissioner. Således er den nye OM 471 klar til de strengeste udstødningsstandarder – for eksempel EURO VIe.

Bedre køredynamik

Det nye PowerShift Advanced sørger for et mere præcist og dermed mere komfortabelt gearskift. Hurtigere gearskift giver mindre afbrydelse af drejningsmomentet. Resultatet er blødere igangsætning, hurtigere acceleration og mindre tab af hastighed i forbindelse med nedgearinger ved bjergkørsel.

Ny oliestyring

En nyudviklet motorolietrykventil styrer olietrykket i forhold til de øjeblikkelige krav. En ny motorolie med lavere viskositet uden ændring af intervallet for olieskift er præcist tilpasset dette. På den måde reduceres friktionstab i motoren.

Top‑Torque

Højere drejningsmoment: Fra syvende gear er der nu 200 Nm mere til rådighed i køreprogrammet “A Standard” og “A Power” – og det drager motorerne med 330 kW og 350 kW samt gearkassen G281 fordel af i Actros. “Mere ydelse ved tryk på en knap” er en stor hjælp, f.eks. når man kører ind på en motorvej eller overhaler.

Yderligere oplysninger om OM 471 finder du her:

Fotos: Daimler Truck AG

Opad