Job i Tyrol: Et team hos Wacker GmbH transporterer tunge laster op i over 2.000 meters højde.

Alexander Pfänder kigger op ad bjerget: “Det er bestemt ikke et job som de fleste.” Hvad der menes, er det gigantiske trug af en dumper til brug i dagbrud, som skal transporteres op ad disse hårnålesving. Det er den sidste transport af en ordre, hvor Wacker GmbH fra Filderstadt i de seneste måneder har trukket trug og chassiser fra Bremerhaven til Sydtyrol. Kun på toppen, i en højde af 2.000 meter, samles chassis og trug.

På parkeringspladsen i bunden af dalen, hvor Pfänder står lige nu, vil konvojen gøre det sidste stop før opstigningen senere på aftenen. Nu midt på ugen er der tomt. Med en blanding af gammel tankstation og grillbar minder rastepladsen om en amerikansk diner. Et oldtimer-vrag er her vist nok i gang med det sidste job som dekorationsgenstand. Et populært mødested for motorcyklister.

Seks timer senere: Lysene fra konvojen giver parkeringspladsen et orange skær. Chaufføren, Tobias Helbing, tjekker sin last en ekstra gang. De tilbagelagte 200 kilometer på motorvejen var ikke videre komplicerede. Ledsagekøretøjer har sørget for, at der er nok plads rundt om vogntoget. “Så har vi to vognbaner til os – motorvejen er virkelig ikke problemet”, siger Helbing. Men nu er der brug for stærke nerver.

På de 19 kilometer til mål er der visse steder stigninger med op til 16 procent, dertil kørsel gennem mindre byer og serpentineveje: Turen har det i sig. “Vi har alle konstant brug for høj koncentration, især naturligvis føreren,” siger disponent Pfänder, som nu sidder i et af de medfølgende køretøjer. “Naturligvis kræves der meget af lastbilen. Her har vi brug for et ekstremt robust køretøj.”

Den første kurve kører Arocs dog stadig i skridthastighed. I den anden er han langsommere. Dejligt at høre, hvordan OM 473 arbejder – kraften fra de 460 kW er ikke støjfri. På displayet foran Helbing tænder symbolet for turbo‑retarder‑koblingen. Den vil blive brugt flere gange i de næste 40 minutter. Vogntoget kryber i manøvreringsfunktion rundt i venstrekurven. Den stejle bjergvæg i kanten af vejen er nu så tæt på, at den tager hele udsynet fra førerhuset. Rattet er næsten drejet helt til den ene side. En af kollegerne fra varebilerne fortæller over et radiokommunikationsanlæg, hvor meget plads der endnu er til væggen bagi til højre. Foran er der kun få centimeter tilbage … Helbing griner: “Sådan. Sidste gang lykkedes det jo også.” Som om det altid var så let.

Det er millimeterarbejde, som teamet afleverer her transport efter transport. Truget er næsten seks meter bredt, 18,50 meter langt, 4,30 meter højt og vejer 55 tons. Og der kommer altid noget oveni. Vejret, mørke, nye forhindringer … I dag passer vejret i det mindste, det er allerede næsten sommer. Helbing: “Da vi kørte her de første gange, kunne det nogle gange også være mere kritisk. Sne og is gør det ikke lettere. Selv vind kan påvirke turen, fordi truget så udgør en stor angrebsflade.”

Konvojen når den næste by. Endnu sådan et kritisk sted, det bliver igen stejlere. Et hustag rager helt ud på gaden. Igen er det centimeterarbejde, og igen går det kun fremad i skridthastighed. Lige bagefter venter der teamet så en 400 meter lang parkour af træer, skilte og naturstenmure.

Ved udgangen fra byen går lastbilen til sidst helt i stå. Hegnet på en kvægport er midlertidigt fjernet. Den er for høj. Med lasten er der 1,10 meter ned til jorden. Med en bredde på 5,90 meter rager den langt ud over vejbanen, der er blevet lidt smallere endnu. 

Kilometer efter kilometer går det nu opad på serpentinevejene – og til tider meget stejlt ned igen. Helbing: “Igen sådan en situation for turbo‑retarder‑koblingen, bremsen bruger jeg ikke her.”

Ved afslutningen af en krævende arbejdsdag når det syvakslede vogntog til den parkeringsplads, hvor truget i de kommende dage monteres på chassiset. Der blæser en frisk vind gennem det åbne vindue, heroppe er det ca. ti grader koldere end nede i dalen. Der ligger stadig sne på skråningerne.

I morgen bliver der koblet af. Alexander Pfänder takker holdet, stemningen er god, opgaven er blevet klaret til ug med kryds og slange. Han taler kort med Tobias Helbing om den kommende uge. Han har brug for ham og Arocs i Nordtyskland. Så tager han til hotellet. Han vil kunne sove godt.